Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores pædagogik

Vi arbejder med en forudsigelig struktur, der giver børnene tryghed i hverdagen. Dagens aktiviteter starter kl. 9.30 og det er vigtigt at børnene er mødt inden så de er med fra starten.

Det skal ikke kun være lærerigt at gå i børnehave det skal også være sjovt. Børnenes trivsel er afgørende for deres udvikling og det er derfor meget vigtigt at børnene hver dag møder pædagoger der er nærværende, i børnehøjde og omsorgsfulde. Vi går foran, ved siden af og bagved afhængig af barnet og den enkelte situation.

Vi har udviklings grupper 3 gange om ugen. Grupper er primært aldersopdelt, derved kan vi  planlægge en hverdag der passer til det enkelte barns nærmeste zone for udvikling. Vi møder børnene i børnehøjde og børnene har en stor grad af medbestemmelse. De øvrige dage er børnene stueopdelt på Solstuen og Månestuen. Disse dage giver os mulighed for at sætte fokus på børnenes indbyrdes relationer på trods af alder. Og et særligt blik på at kunne være en del af forskellige fællesskaber.

Vores bevægelsesrum Stjernestuen er en stor del af vores hverdag. Grupperne bruger Stjernestuen på skift til forskellige aktiviteter: Vi er mulighed for at lave motorikbaner, bygge med puder, yoga, sanglege og stopdans. Derudover har stuen en fantastisk klatrevæg som børnene kan udfordre sig selv på understøttet af en voksen.

Vi er optaget af, at hverdagens rutiner som: garderoben, håndvask, frokost, overgange fra en aktivitet til en anden og oprydning er betydningsfulde pædagogiske aktiviteter som foregår hele dagen. Derfor prioriterer vi også at bruge tiden og give tiden til børnene så det bliver meningsfuldt.

Nærmiljøet benytter vi flittigt. Vi går ture til søen, Bernstorffparken, biblioteket, diverse legepladser og cykler gerne lidt længere på vores El cykler.