Et godt forældresamarbejde giver de bedste forudsætninger for god trivsel i vuggestuen. I kender jeres barn bedst og derfor er vi meget lydhør overfor jeres historie. Det betyder meget at vi har en åben og sund kommunikation. Hvis i f.eks har haft en lidt kedelig morgen er det vigtig at vi får den viden, så vi langt bedre kan forstå jeres barn.
Vi bruger selvfølgelig indkøringen på at lære jer og jeres barn at kende-rutiner-særlige behov og er ydmyg overfor at det er jeres aller kæreste eje som vi nu skal til at lære at kende og tage os kærligt af.
Vi tilbyder en 3 måneders samtale, hvor vi kan få vendt eventuelle spørgsmål og undren.
Derudover inviteres i til en årlig dialog samtale hvor vi inden samtalen har lavet en dialog vurdering, hvor i også skal udfylde en del. Vi tager altid udgangspunkt i det kompetente barn og hvor vi og I kan styrke og understøtte barnet frem til børnehavestart.
Vi har altid tid til en ekstra samtale og vi tager også kontakt til jer hvis der er noget vi gerne vil vende med jer.