Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores pædagogik

Vi arbejder med en forudsigelig struktur, der giver børnene tryghed i hverdagen. Det skal ikke kun være lærerigt at gå i børnehave det skal også være sjovt. Børnenes trivsel er afgørende for deres udvikling og det er derfor meget vigtigt at børnene hver dag møder pædagoger der er nærværende, i børnehøjde og omsorgsfulde. Vi går foran, ved siden af og bagved afhængig af barnet og den enkelte situation.

Vi har aldersopdelte grupper så vi på den måde kan planlægge en hverdag der passer til det enkelte barns nærmeste zone for udvikling. Vi møder børnene i børnehøjde og børnene har en stor grad af medbestemmelse. Vi prioriterer at inddele børnene i små grupper. Det giver en langt større opmærksomhed på det enkelte barn. I de små grupper styrker vi relationerne mellem børnene og de øver sig i at være en del af fællesskabet.

Vi er optaget af, at hverdagens rutiner som: garderoben, håndvask, frokost, overgange fra en aktivitet til en anden og oprydning er betydningsfulde pædagogiske aktiviteter som foregår hele dagen. Derfor prioriterer vi også at bruge tiden og give tiden til børnene så det bliver meningsfuldt.

Nærmiljøet benytter vi flittigt. Vi går ture til søen, Bernstorffparken, biblioteket, diverse legepladser og cykler gerne lidt længere på vores El cykler.