De ældste børn i vuggestuen er i en storebørnsgruppe. I denne gruppe forbereder vi så små børnene på at de skal i børnehave. Gruppen øver sig i at gå i trafikken, holde i hånd og de kommer generelt på lidt længere ture. Vi besøger også de 2 børnehaver vi samarbejder med, Vældegården og Gentofte Børnehave. På den måde bliver børnene langsomt introduceret til det nye og spændende liv i børnehaven.
Der er stor fokus på selvhjulpenhed, vi giver børnene tid og ro til at øve sig i at tage flyverdragt, sutsko og overtøj på. Det er en stor tilfredsstillelse hos børnene når de selv kan. Vi opfordrer også til at gå på toilettet men det er altid med respekt for det enkelte barns grænser. Vi presser ikke børnene.
Inden børnene starter i børnehave, tager vi på besøg med barnet og en eller 2 gode venner.